Ja igang på flere måder.
Jeg skal i gang med bloggen igen, ved da ikke lige hvad der skete der. Måske var det jul og nytår, eller eller eller ja jeg ved det ikke. Men nu går jeg i gang igen.
Den næste tid kommer nok til at handle en del om mit nye mål. Jeg vil nemlig ændre min livsstil, og nej det er ikke et nytårsfortsæt. Jeg tror nemlig ikke på nytårsfortsæt!
Jeg har faktisk været igang i et stykke tid, men der er sket så meget så kom helt ud af den. Nu er det sidste gang jeg siger at jeg starter! Men jeg ved også godt at der vil komme op- og nedtur, men når det går ned må jeg bare op igen!
Jeg har fået lagt et program af en træner, så jeg skal træne styrke 2 gange om ugen og konditon minimum 1 gang, men jeg vil se om jeg kan kommer mere afsted end det.
Men men men... for mig handler det nok mest om kosten, ikke mad. Jeg spiser ikke meget mad, eller vildt usundt, men der skal alligevel rettes ind. Hvis jeg skal være ærlig ligger problemet i at jeg spiser for meget slik, chips og andre ting som det. Men nu er det slut!

Mit mål er at tabe ca. 10 kg, og jeg vil gerne kunne vise mig i offentligheden i en bikini til sommer. Men det handler i høj grad også om at få mere selvtillid, mere energi og en sund måde at leve på! Det er nu jeg har tiden til at ændre det. Når jeg begynder at læse er der ikke så meget tid, og derfor synes jeg at det er bedre at tabe mig nu, og så skulle holde vægten fremfor at skulle tabe sig.
Jeg har siden tirsdag klaret det ret godt med maden og træningen, er da røget i en enkelt gang. Men jeg er på igen!
Det skal også siges at jeg ikke er fanatisk, jeg tager stadig i byen med mine venner og jeg spiser stadig kulhyldrater og fedt, men det er det gode af slagsen.
Jeg undskylder for hvis jeg vrøvler lidt, men håber i forstår pointen :-)
God lørdag derude!