fredag den 16. december 2011

Noget nyt!

Ja nu tænkte jeg at prøve noget nyt.. lige en fanfara.. DAGENS OUTFIT!!!
Jeg ved ikke om jeg kan gøre det så godt som mange af de mode-bloggere der er derude, men så kan jeg jo vise hvordan jeg er. Og at man ikke behøver vide en masse eller være über-cool for at vise hvad man har på.
Jeg beklager de ikke alt for gode billeder, men har været alene hjemme i dag. Jeg har været hjemme i dagen, er stadig syg. Men man kan vel godt lige tage noget ordenligt tøj på.







Ja det var så det... God aften derude

Blomster

I går kom min søde mor forbi, og så havde hun lige taget nogle blomster med som hun havde fundet i haven. Okay måske vil nogen ikke kalde det blomster, men for mig er det jule-blomster!



Bloglovin

Nu kan du følge min blog via Bloglovin. Og du er velkommen til at fortælle dine venner og veninder om min blog... Hm det lyder vist lidt som om jeg slikker røv, men hvem vil ikke gerne have flere faste læsere på sin blog!

http://www.bloglovin.com/blog/3284074/maria-gros-blog

Så klik på linket og på follow i venstre side!

torsdag den 15. december 2011

Buhu syg, men lyt til radio lørdag!

Æv æv så har jeg fået mig en gang lungebetændelse, det er bare så uheldigt. Jeg skulle jo havde været på arbejde både i går og hele weekenden. Men nu bliver det til at jeg kun skal komme søndag aften klokken 18 til mandag morgen. Det er træls, men det dur jo heller ikke at smitte! Nå men nok af det, gider ikke snakke mere om det.

En helt anden ting er at jeg synes alle skal lytte til P3 på lørdag klokken 14 og 16. I programmet Fordomsfrekvensen skal min kære veninde svare på spørgsmål og fordomme om at være handicappet. http://www.dr.dk/p3/programmer/fordomsfrekvens/2011/12/14/er-handicappede-nogle-hjaelpelose-stakler
Tjek det ud og deltag i debatten så vi kan få udryddet nogle af alle de fordomme der findes derude!

Jeg bliver som veninde utrolig stolt over at Antoniett vil bruge så meget tid og så mange kræfter på at fortælle og forklare andre om sit liv. Antoniett har muskelsvind og holde foredrag, er med i en bog og nu i radion. Hun er et fantastik menneske. Selv om hun har sit at kæmpe med er hun der altid for andre og man kan altid søge råd, trøst, kram eller et grin ved hende. Jeg er så utrolig stolt af hende!

Kære Antoniett - venligst udlånt fra Facebook
God dag derude!

tirsdag den 13. december 2011

Så gik tiden pludselig!

Så gik der lige en uge, UPS!
Jeg har brugt den sidste uge på lidt forskelligt. Jeg har blandt andet fået købt de sidste julegaver (eller mangler en), holdt fødselsdag for min kære mor og ligget på sofaen.

Vi kan starte med min mors fødselsdag torsdag den 8. Jeg stod da lige op og lavede en lækker lagkage inden vi skulle spise frokost i byen. Senere lavede vi mad og hyggede med min bror og min kæreste.

Lagkage!

Lørdag tog min kæreste og jeg i den gamle by for at få lidt ud af dagen og så er der rigtig hyggeligt her ved juletid. Så købte vi lige et par godt øl og lidt bolcher med hjem. Jeg glemte selvfølgelig at tage mit kamera med, dumme mig! 
Søndag var min mor og jeg i musikhuset i Århus for at se Jul på slottet, ja det er for børn, men jeg kan godt lidt at være barn en gang i mellem. Og Åh hvor var det fint og hyggeligt!

Dagen i dag gik med at være ved studievejleder for at komme nærmere hvad jeg skal læse i fremtiden. Jeg vil gerne begynde at læse til sommer, der er det også to år siden jeg blev færdig med min HF, så det er nok også meget passende at komme i gang. Jeg er vist kommet frem til at jeg skal læse til ergoterapeut. Så nu skal jeg bare lige finde ud af at få søgt ind og sådan lidt, men det skal nok gå. Det har virkelig givet meget ro i mit hoved. Jeg synes jeg har været ret stresset over at jeg ikke viste hvad jeg skulle, især fordi jeg synes alle andre viste hvad de skulle.
Jeg fik også trænet, hvilket jeg ikke har fået gjort i lang tid. Det var rigtig dejligt, og så fik jeg det helt godt over at jeg kom derned. Desuden fik jeg bestilt et møde med en træner, som så skal hjælpe mig med at lave et trænings program som passer til mig. Det glæder jeg mig til, men det kunne først blive den 29, men så ved jeg da også at jeg kommer afsted mellem jul og nytår! 

Alt i alt har det været en god uge, og nu vil jeg så tage på arbejde i morgen, og igen fredag morgen til mandag morgen. Så der kommer nok ikke lige noget fra mig de næste dage. I næste uge skal jeg arbejde onsdag og så har jeg fri indtil efter nytår, det er dejligt så skal jeg rigtig hygge med familie og venner!

Nu vil jeg se et afsnit Bones inden jeg skal i seng. God aften derude

mandag den 5. december 2011

Jul og gaver

 Dagen i dag er blevet brugt på at få gjort rent, skal holde fødselsdag for min mor på torsdag og er på arbejde de næste to døgn, så det skulle gøres. Derudover har jeg fået pyntet lidt op til jul, og fået pakket alle julegaver ind. Jeg mangler kun en til min farfar, men skal lige have taget et billede af min bror og jeg. Jeg har taget et billede af min kæreste og jeg, det er til min mor som en lille ekstra gave.

Her er et par af dem det endte med!



søndag den 4. december 2011

Hjemmelavede chips

Så lavede min kæreste og jeg lige nogle chips i går, så tænkte jeg lige kunne dele det med her. Man starter med at skralle nogle kartofler, de må gerne være lidt store. De kan enten skæres meget tynd, men jeg synes det er nemmere at tage den på et rivejern på den flade side. Som på det første billede.

Kartoflerne rives på et rivejern.
På billedet her ses hvor tynde skiverne bliver når man river dem på rivejernet.

Inden man begynder at tilberede kartoflerne, skal de tørres på et stykke køkkenrulle.

Det er en god ide også at tørre dem oven på. Hvis kartoflerne er våde kommer olien til at sprøjte når man kommer kartoflerne i den varme olie. Derfor er det vigtigt at tørre så meget væske af som du kan. 

Så skal de tilberedes, det skal gøres i en gryde med varm rapsolie, det må ikke være sådan at det sprøjter, men alligevel meget varmt. Man kan tage en skive og prøve med, den skal falde til bunden og så stige op til overfladen. Nu skal der bare nogle skiver i. Jo flere man kommer i gryden jo langsommere går det med at de bliver færdige, så kom ikke alt for mange i. 

Når du synes dine kartofler har den farve du ønsker tager du dem på og lægger dem på  noget køkkenrulle, for at fjerne overskydende olie. Det kan være nødvendigt at vende dem, alt efter hvor tykke dine skiver er.

Nu skal du putter de krydderier på som du kan lide. Vi lavede to slags, en skål med salt og en med salt og dild. Kom godt med krydderier på, og smag dig frem til hvor meget der passer dine smagsløg. 

Her er dem med salt og dild.

Og her dem med salt
Vi lavede ikke så voldsomt mange chips, tror vi brugte 4 mellem store kartofler. Det lyder af meget lidt, men de smager meget bedre en dem man kan købt, og desuden kan man så slippe for at komme til at spise en helt stor pose chips. Du kan derudover få flere forskellige slags. 
Nogen vil nok synes det er et stort arbejde, men vi hyggede os rigtig meget. Sæt lidt musik på og drik et glas vin eller hvad du har lyst til. De er virkelig tiden værd, og så slipper du for at ende med en have spise en hel pose chips.

God fornøjelse...