tirsdag den 13. december 2011

Så gik tiden pludselig!

Så gik der lige en uge, UPS!
Jeg har brugt den sidste uge på lidt forskelligt. Jeg har blandt andet fået købt de sidste julegaver (eller mangler en), holdt fødselsdag for min kære mor og ligget på sofaen.

Vi kan starte med min mors fødselsdag torsdag den 8. Jeg stod da lige op og lavede en lækker lagkage inden vi skulle spise frokost i byen. Senere lavede vi mad og hyggede med min bror og min kæreste.

Lagkage!

Lørdag tog min kæreste og jeg i den gamle by for at få lidt ud af dagen og så er der rigtig hyggeligt her ved juletid. Så købte vi lige et par godt øl og lidt bolcher med hjem. Jeg glemte selvfølgelig at tage mit kamera med, dumme mig! 
Søndag var min mor og jeg i musikhuset i Århus for at se Jul på slottet, ja det er for børn, men jeg kan godt lidt at være barn en gang i mellem. Og Åh hvor var det fint og hyggeligt!

Dagen i dag gik med at være ved studievejleder for at komme nærmere hvad jeg skal læse i fremtiden. Jeg vil gerne begynde at læse til sommer, der er det også to år siden jeg blev færdig med min HF, så det er nok også meget passende at komme i gang. Jeg er vist kommet frem til at jeg skal læse til ergoterapeut. Så nu skal jeg bare lige finde ud af at få søgt ind og sådan lidt, men det skal nok gå. Det har virkelig givet meget ro i mit hoved. Jeg synes jeg har været ret stresset over at jeg ikke viste hvad jeg skulle, især fordi jeg synes alle andre viste hvad de skulle.
Jeg fik også trænet, hvilket jeg ikke har fået gjort i lang tid. Det var rigtig dejligt, og så fik jeg det helt godt over at jeg kom derned. Desuden fik jeg bestilt et møde med en træner, som så skal hjælpe mig med at lave et trænings program som passer til mig. Det glæder jeg mig til, men det kunne først blive den 29, men så ved jeg da også at jeg kommer afsted mellem jul og nytår! 

Alt i alt har det været en god uge, og nu vil jeg så tage på arbejde i morgen, og igen fredag morgen til mandag morgen. Så der kommer nok ikke lige noget fra mig de næste dage. I næste uge skal jeg arbejde onsdag og så har jeg fri indtil efter nytår, det er dejligt så skal jeg rigtig hygge med familie og venner!

Nu vil jeg se et afsnit Bones inden jeg skal i seng. God aften derude

Ingen kommentarer:

Send en kommentar